50597795
Online synlighed på Google for din virksomhed

Der bliver søgt efter dine oplysninger online

Jeg hjælper dig med at sikre, at din virksomheds oplysninger på Google er korrekte og opdaterede, så kunderne kan finde og kontakte dig.

Jeg arbejder med online synlighed på Google for virksomheden

Det handler om, at det, Google viser om din virksomhed, er korrekt og opdateret. Google bestemmer selv, hvad der vises, men med en bekræftet profil kan du selv rette og supplere mange af oplysningerne.

Det kan jeg konkret hjælpe dig med:

Kontaktinformationer

  • Telefonnummer.
  • Hjemmeside.
  • Virksomhedskategorier.

Adresse og område

Hvis du har en butik, café, restaurant eller arbejdsplads, hvor kunder kommer til dig, er det vigtigt, at det er den korrekte adresse. Der bliver søgt og navigeret til adressen, som findes på Google.

Udfører du dit arbejde hos kunden, er det vigtigt at definere, i hvilket område du servicerer dine kunder. Det sikrer relevante henvendelser fra kunder.

Åbningstider

Dine åbningstider bliver levende for dine kunder. Når de søger online, bliver de vist, om du har åbent eller lukket på tidspunktet, selv hvis de navigerer til dig via Google Maps.

Derfor er det vigtigt at holde dem opdateret med ferie eller særlige åbningstider, såsom søndagsåbent eller Black Friday.

Billeder

Billeder siger som bekendt mere end tusind ord. Det er absolut også gældende her.

Der er rigtig gode muligheder for at skille sig ud og vise sine flotte produkter eller sit håndværk til potentielle kunder.

Anmeldelser

Brug anmeldelser og anbefalinger til at få gode kundeoplevelser.

Sørg for, at det er nemt for din nuværende kunde at give sin anmeldelse af din virksomhed. Stjerner og antal af gode oplevelser vises tydeligt, når der søges.

Ydelser, website og indlæg

Jeg hjælper med at beskrive virksomhedens ydelser og med at pege på din hjemmeside, så kunder med ét klik kommer videre fra Google og ind til dig.

Hvor det passer, kan jeg også lave korte indlæg om fx kurser eller tilbud.

Lad mig kontakte dig

Udfyld nedenstående, så jeg kan gå i gang med at få bekræftet din virksomhed.

Hvordan ser din virksomhed ud hos Google?

Prøv at gå ind på Google.dk og søg efter firmaet.
Firkanten til højre viser virksomhedens oplysninger på Google.

Er der noget, der ikke er korrekt, eller som mangler?

Står der under detaljerne “Ejer du denne virksomhed?” eller på Google Maps “Gør krav på denne virksomhed”, kan det tyde på, at profilen ikke er knyttet til dig. Det er dog ikke et sikkert tegn, så tjek status, når du logger ind i Google Virksomhedsprofil.

De oplysninger, som vises her, kan komme fra flere kilder, fx kataloger, Google selv eller kunder, der har anmeldt eller foreslået rettelser.

Oplysningerne kan være ukorrekte, men vises hver gang, der bliver søgt på Google efter virksomheden.

For selv at kunne rette og supplere oplysningerne skal virksomheden være bekræftet hos Google.

Google bestemmer til sidst, hvad der vises. Men med en bekræftet profil kan du selv vælge mange af oplysningerne, fx kategorier, åbningstider, ydelser, billeder og beskrivelse.

Anmeldelser af virksomheden er vigtige at reagere på. Som bekræftet ejer kan du få besked om nye anmeldelser og svare på dem.

Online synlighed på smartphone
1. Find din virksomhed

Gå ind på google.dk og søg efter din egen virksomhed.

Når du har fundet den, kan du begynde at bekræfte din virksomhed på Google.

2. Opret en Google konto

Du skal have oprettet en Google konto, hvis du ikke allerede har det.

Jeg anbefaler altid at oprette den med din virksomheds e-mail, da du så er sikker på at modtage beskeder fra Google.

Du vil både få indsigt i, hvordan der bliver søgt på din virksomhed, og hvilken handling der sker. Samt hvis du har fået en anmeldelse, kan du få besked om det.

3. Bekræft din virksomhed

Du skal have bekræftet din virksomhed. Google bestemmer, hvilke muligheder du får, men det sker typisk på en af disse måder:

  1. Du får et opkald, en sms eller en e-mail med en kode, som du skriver ind hos Google.
  2. Du optager en kort video, der viser virksomheden, så Google kan se, at den hører til på adressen.
  3. I nogle tilfælde kan du få tilsendt et postkort med en kode. Det kan tage op til ca. 14 dage, før postkortet er hos dig.
4. Tilret dine informationer

Når virksomheden er bekræftet, kan du gennemgå og udfylde dine oplysninger: kategorier, ydelser, åbningstider, telefon, hjemmeside, beskrivelse og billeder.

5. Følg med i resultaterne

Har du en hjemmeside, kan du bruge Google Search Console og Google Analytics til at se, hvordan den bliver fundet og brugt.

Værktøjerne virker hver for sig.

6. Vedligehold dine oplysninger

Husk at vedligeholde dine oplysninger, åbningstider, særlige lukkedage såsom helligdage eller ferie, og besvar anmeldelser af din virksomhed.